Min veninde Gita , som bor ved Gardasøen udlejer en dejlig lejlighed. Her er beskrivelsen.
Gå også på hendes hjemmeside
www.123hjemmeside.dk/CasaGita
Lejligheden befinder sig på første sal i vores tofamiliers villa. Vi bor selv i stueetagen. I har 110 kvadratmeter, fordelt på to dobbeltværelser, et firsengsværelse (dobbeltseng plus etageseng), to badeværelser med brusebad, stor stue med fjernsyn, stort spisekøkken samt to store panorama-altaner med udsigt over hele den nordlige ende af Gardasøen samt de to bjergkæder, der indrammer søen.
Køkkenet er udstyret med køleskab, fryser, ovn og dansk kaffemaskine, samt potter, pander, gryder, tallerkener og alt, hvad I skal bruge.
Huset ligger midt i en stor olivenlund med staudehave og mange volierer med fugle, egern, kaniner og skildpadder. I haven har vi plads til to gæstebiler. Der er også en muret barbecue, hvis I får lyst til at grille. Selve haven er naturligvis privat område, men vi vil meget gerne vise dyrene frem
.
Vores sted ligger midt i det grønne, men i behagelig afstand fra alting. Vi har 100 meter hen til et stort supermarked, 200 meter til bymidten, busstation og de gode spisesteder, og 300 meter til svævebanen og stranden.
Gita passer desuden en anden danskejet lejlighed. Den kan ses paa hjemmesiden
www.123hjemmeside.dk/laperla